Som du sikkert har opdaget hvis du følger med herinde så har jeg været en tur til Smukfest, bedre kendt som Skanderborg Festival. Jeg skrev en lille artikel om hvad jeg havde pakket i tasken og nu fortæller jeg så, at det ikke helt var det jeg brugte alligevel 🙂

Nikon som de good guys de nu er var nemlig til stede på Smukfest. Her var der mulighed for at få gode råd om udstyr, renset kamera og objektiver og låne diverse udstyr. Allerede onsdag fik jeg smidt et D4 i hovedet så jeg havde lidt at lege med under festivalen.

Nikon D4

Nikon D4

Kort fortalt er D4 Nikons badboy af et presse kamera. Vi snakker 16mp – 11 billeder i sekundet – super autofocus – konge ISO, alt sammen i et lækkert pro hus. Ulempen er at man får skudt alt for mange billeder så der skal sorteres en masse 🙂 Heldigvis er filerne ikke så store, som fra D800e, men 16mp er mere end rigeligt til den type billeder jeg laver på en festival.

Hastighed

Jeg bruger normalt Nikon D800e, som jo ikke er et specielt hurtigt kamera. Så en af de ting der sprang mig mest i øjne når jeg brugte D4 var hastigheden. Hvis jeg står i et studie eller på en location så er det sjældent jeg har behov for den høje hastighed. Når jeg derimod står foran en scene og skal skyde en koncert – så er det rigtig lækkert at have den høje hastighed.

Jeg skød koncerter med en D4 – 70-200 og D800e – 14-24 kombination og jeg kunne da godt mærke at jeg nogen gange ønskede at min D800e var lige så hurtig som D4.

Objektiv kombinationen gav super fint mening og giver mig en kæmpe fleksibilitet, men nogen gange når man lige hurtigt skulle fange noget action kunne man godt have brugt lidt mere speed på vidvinklen.

Panamah live @ Smukfest - Skanderborg Festival

Panamah live @ Smukfest – Skanderborg Festival

Hastigheden kommer til udtryk både i brugen af kameraet, autofocus, men er klart tydeligst i antal billeder pr. sekund. 11 billeder pr. sekund betyder at du får fyldt rigtig mange billeder på kortet. Så værd klar til at bruge tid på sortering når du kommer hjem til computeren.

 

ISO

Lad mig starte med at sige at ISO på D800e på ingen måde er dårligt, slet ikke når man tænker over den kæmpe opløsning som kameraet byder på. Når det så er sagt så er der ingen tvivl om at Nikon D4 er et helt andet bæst.

Hvis du er den heldige ejer af et D4 ved du sikkert at du ikke rigtig behøver bekymre dig omkring ISO preformance. Når man skyder koncerter er der stort set altid mangle på lys. Det betyder at ISO’en hurtigt ryger op i den høje ende. Ofte vil man gerne skyde på ISO 3200-6400 hvilket jo er temmelig højt. D4 klarer dog dette område uden nogen problemer. Billede kvaliteten er super og det er rigtig fedt at kunne skrue op for ISO’en uden at skulle bekymre sig om billede kvaliteten.

D4 - ISO 3200

D4 – ISO 3200

D4 - ISO 3200 i 100%

D4 – ISO 3200 i 100%

Som du kan se er ISO 3200 meget meget meget clean og kan bruges uden man behøver at tænke over det.

Nikon D4 generelt

Nu var det jo kun 4 dage jeg havde kameraet og lege med, men det var 4 meget lange dage. Under Smukfest hedder en typisk arbejdsdag fra omkring klokken 10 til omkring klokken 02 – det bliver altså til en del timer.

Opgaverne har også været meget forskellige og blandt andet budt på stemnings billeder, portrætter og ikke mindst koncerter.

Kameraet har altså været udsat for mange udfordringer, i alt fra små regnvejr til høj sol og ekstremt mørke. Hele vejen igennem har kameraet gjort det rigtig rigtig godt.

Mit daglige arbejde er typisk mode og portrætter hvor jeg sjældent har behov for de fede ting som D4 har at byde på. Jeg har meget mere ud af D800e’s høje opløsning hvilket også var grunden til at jeg valgte dette kamera.

Når det er sagt så er D4 et super fedt kamera. Havde jeg nogle penge, jeg ikke vidste hvad jeg skulle med, var den klart på ønskesedlen. Har du opgaver som kræver hastighed og høj ISO er kameraet en no brainer. Så er du pressefotograf, fotografere koncerter, sport eller anden action så er D4 klart kameraet til dig.

The Eclectic Moniker - Smekfest

The Eclectic Moniker – Smekfest

Østkyst Hustlers - Smukfest

Østkyst Hustlers – Smukfest