Så er der godt nyt til alle Fuji fans og ja faktisk til alle fotografer. Fuji smider en lille bombe i form af GFX 100s.
I maj 2019 lancerede Fuji deres GFX100, som var det første 100mp mellem format til under 100.000,- I samme omgang tilføjede de billede stabilisator, hurtig AF og ikke mindst Eye AF, normalt ikke noget man så i kamera af denne type.
Nu går det så løs igen og denne gang med Fuji GFX100s. Vi ser igen mellem format og 100mp og alt det andet sjove. Den store nyhed i denne omgang er helt sikkert formfaktor og pris. Det nye kamera er som i kan se på billedet herover ikke en kæmpe klods, som vi ofte forbinder med mellem format.
Faktisk er det hele klemt ned i et hus, som minder mere om et Fuji X-H1, Canon R5 eller Nikon D850.
På en kold januar dag stak jeg hovederne sammen med Fuji ambassadør Jonas Rask. Vi fik en snak om det nye kamera og jeg fik drejet lidt på knapperne. Min opfattelse er at der er tale om et super lækkert kamera. Godt bygget og specifikationer fejler så absolut heller ikke noget.
De filer jeg har set er for at sige det lige ud imponerende. GFX100s vil helt sikkert være et rigtig godt kamera, spørgsmålet er nu skal du have Full frame eller skal du have Mellem format – for med en pris på ca 49.995,- så er det her ud fra Fuji faktisk billigere end Sony’s nye A1.
Nedenfor kan du se en lille video hvor jeg tager en snak med Jonas Rask om det nye kamera.
Fuji X fotograf Jonas Rask og en snak omkring Fuji GFX 100s
Fuji GFX 100s galleri
Billedet taget af fotograf Jonas Rask
Fuji GFX 100s – Specifikationer
- Bagbelyst 102 megapixel FUJIFILM G CMOS (43,8×32,9mm) sensor uden optisk lavpasfilter
- X-Processor 4
- Fem-akset billedstabilisering (IBIS) med op til 6 stop kompensering
- Autofokus med 3,76 millioner fasedetekterende pixels der næsten dækker hele sensorfladen
- Kompatibel med objektiver med FUJIFILM G-fatning (Mount)
- Robust støv- og vejrforseglet konstruktion i magnesium
- 3,2 tommer touch LCD-skærm med 2.360.000 punkters opløsning, vinklingsbar i tre (4) retninger
- Elektronisk søger med 3.690.000 punkters opløsning og 0,77x forstørrelse
- Dobbelt SD-Kortlæser (SD/SDHC/SDXC), begge understøtter UHS-II
- Fujifilms anerkendte filmsimuleringer, fungerer både ved fotografering og på videooptagelser
- Reelle og intuitive betjeningsknapper og hjul, forbedret joystick til justering af AF-punkt
- Raw 14/16bit
- Wi-Fi til trådløs billedoverføring og strømbesparende Bluetooth opkobling til smartphones/tablets. Mulighed for at fjernbetjene/styre kameraet med appen FUJIFILM Camera Remote
- Vægt ca. 900g
- Videooptagelse i DCI eller UHD 4K/24, 25 & 30P 4:2:0 10bit internt til SD-kort samt DCI eller UHD 4K/24, 25 & 30P 4:2:2 10bit/12bit (ProRes RAW) til recorder-enhed via HDMI
- Videoformat: H.264/MPEG-4 AVC og H.265/HEVC
- Videokomprimering: ALL-intra (up til 4K 30P) og Long GOP
- Videooptagelse med op til 400Mbp/s med ALL-intra
- Eterna filmsimulering i cinematisk stil/look – stor tonalitet med dæmpet kontrast og farvemætning
- F-Log grading-profil til video/film (optagelse til memorykort eller HDMI-udgang) & understøtter Hybrid Log Gamma (HLG)
- Mikrofonindgang (3,5 mm), kontakt til fjernudløser (2,5 mm) og høretelefoner (3,5 mm)
Links
https://www.instagram.com/jonas.rask
https://jonasraskphotography.com/
Fuji GFX 100s kan blandt andet købes her https://goecker.dk/webshop/fuji-gfx-100s-body-fujgfx100s.aspx
Fuji: https://fujifilm-x.com/global/products/cameras/gfx100s/
Læg en kommentar