Vi tager lige en omgang street fotos mere. Jeg har haft en del at se til i firmaet på det sidste, hvilket er super dejligt. Det betyder dog også jeg ikke har haft så meget tid til at komme ud og lege med det kreative.
Derfor hopper vi lige lidt tilbage i tiden til omkring Halloween, hvor jeg var en tur i København. Jeg havde et par ting derover blandt andet et møde med Canon.
Der var heldigvis også tid til at lufte kameraet og jeg fik gået en lang tur med mit Fuji og skudt lidt på gaden 🙂
Street fotos fra København
Having a talk.
Den unge fyr på altanen, travlt optaget af en telefon samtale fangede mit blik. De mange ens altaner giver et lækkert gentaget mønstre og personen bryder mønsteret og bliver dermed et helt naturligt focus.
Jeg valgte at konvertere til s/h da den hårde kontrast med de hvide altaner bare skreg på det.
Red light in Copenhagen.
Jeg var også en tur forbi strøget, selvom det ikke var der jeg brugte mest tid. Alligevel fangede den meget klare røde farve Nøregaard butikken mig. Jeg måtte vente lidt på at fange en person (og kun en) foran vinduet.
Jeg havde nok gerne være foruden cyklerne, men alligevel syntes jeg de giver noget. Hvad tænker du, smid en kommentar.
Kunst på gaden.
Nogen gange kommer man bare forbi noget som trækker i kameraet. De her kraftigt farvede klodser kunne man jo ikke lade værd med at fotografere.
Jeg syntes farver og linjer spiller sammen på en super fed måde i billedet.
Når man sådan traver København tynd så skal der selvfølgelig også lidt brændstof på.
Jeg var i Kødbyen og besøge Tommi’s Burger joint, som meget varmt kan anbefales. Maden er super og stemningen er god.
Imens jeg ventede på min mad gik døren op og indrammede et par andre gæster. Jeg svingede hurtigt kameraet op og fik fanget dette billede.
Produkt foto på gaden, kan man det?
Dette billede er også bare et simpelt street foto og på ingen måde planlagt. På gåturen sukkede jeg lidt over at folk svinede med affald og en af tingene var blandt andet denne gin flaske.
Da jeg rundede hjørnet og så de blå cykler i samme farve, legede jeg lige skraldemand. Jeg tog nogle billeder af flasken sammen med cyklerne på forskellige måder og det her endte som min favorit.
Læg en kommentar