Street foto med Fuji GFX 50s II
I foråret besøgte jeg Island, hvor jeg udforskede øens fantastiske natur. Jeg fik kun en kort smagsprøve på storbylivet ved lufthavnen. Resten af turen bestod primært af smuk natur og små byer.
Selv i små byer kan man finde inspiration til streetfotografi. En aften begav jeg mig ud i en lille kystby. Med mig havde jeg et Fuji GFX 50s II mellemformat kamera. Normalt er et mellemformat ikke det oplagte kamera til street foto. Fuji GFX serie har dog gjort det muligt at bruge mellemformat på en ny måde.
Denne gåtur åbnede op for helt nye motiver i forhold til det, jeg normalt finder i byer som for eksempel Aarhus. Den nye placering, det unikke landskab og den anderledes livsstil gjorde oplevelsen utrolig spændende. Så selvom byen var lille gik tiden hurtigt og jeg kom hjem med lidt forskelligt.
Selvom motiverne var anderledes, var fornøjelsen ved at udforske og fotografere dem helt fantastisk.
Fuji GFX 50s II
Billederne blev som skrevet taget med et Fuji GFX 50s II. Jeg havde lånt kameraet med på min tur til Island og blev faktisk rigtig imponeret af det. Det er en del større end mit gamle og trofaste Fuji XT3. Dog er det ikke så stort det er træls at have med eller tungt at slæbe på. Betjening er nem at arbejde med også med handsker. Modsat mellemformat i gamle dage så er fokus faktisk også ret så fantastisk og meget bedre end jeg havde forventet.
Det rigtig fede er selvfølgelig de filer man for ud. Jeg er glad for mit XT3, men hold da op man kan godt se forskel. Den store sensor og den højere opløsning gør virkelige en forskel. Går man højt op i ISO så kommer der støj. Det er dog støj af den gode slags den har et filmisk look over sig. Det er også ret nemt at mindske støjen med software hvis man ønsker dette.
Jeg teste støj reduktion i både Lightroom og Topaz og begge virker rigtig fint med Fuji filerne.
Tag et kig i Herning fotografens galleri herunder og se nogle af billederne.
Læg en kommentar