Dette lys tutorial omhandler som Lys tutorial: Reflektor v1 et billede der udelukkende er lavet ved hjælp af reflektorer.
Dette billede er som det sidste taget til et gratis fotograf/model arrangement kaldet Creative Playhouse.
Hvis du er model eller fotograf er det en super dag at deltage i da du både møder en masse spændende mennesker, lærer en masse og ikke mindst har mulighed for at lave nogle super fede billeder.
Læs videre og se hvordan billedet er blevet til.
Lys kilden i billedet her er som du sikkert har regnet ud solen. Jeg lagde mærke til at der var en jævn grå væg hvor solen ramte med fuld power.
Desværre flytter solen sig hurtigt og inden vi nåede på plads havde den flyttet sig lidt i forhold til mit udgangs punkt.
Resultatet blev dog stadig rigtig godt. Der er til billedet brugt to reflektorer som er rigtig tæt på modellen. Jo tættere på en lyskilde er jo blødere bliver lyset fra den.
Her er et lille diagram..
Solen kommer fra kameraets venstre side. Reflektoren på højre side sørger for at bløde skyggen op. Den anden reflektor blev holdt vandret og sørgede for at løfte skyggerne i øjne og på halsen.
Her er et lille behind the scenes billede som viser opstillingen.
De to reflektorer giver utrolig meget lys og det blev hurtigt både varmt og hårdt for øjne at være model. Stor ros til Pernille for at kæmpe sig igennem 🙂
Teknisk information..
Kamera er et Canon EOS 5D Mark II og objektivet er Canon EF 85L F1.2
Lukketid: 1/1250 sek.
Blænde: F4.5
ISO: 100
Husk at du kan følge med i opdateringer på bloggen via Facebook og Twitter.
Jeg synes lyset er meget imponerende, taget i betragtning at det er taget i direkte sollys. Det fungerer rigtig godt. Jeg synes at du har givet den lidt for meget gas i retoucheringen af huden – den ville jeg nok skrue lidt ned for.
Jeg synes din farvebehandling er lige i øjet. Meget skarp og tør!