Når vi tager billeder er en stor del af det at få folk til at se godt ud og have det godt med sig selv. De skal jo gerne være glade for billederne og føle at de ser godt ud.
De fleste fotografer bruger mange tricks til at få personen de portrætterer til at se så godt ud som muligt. Lys og Photoshop er nok de mest brugte værktøjer til at gøre folk “smukke”. Skønhed er selvfølgelig meget personlig så det er selvfølgelig altid meget subjektivt.
En makeup artist og stylist kan også gøre meget for et billede. Personen bliver shinet op og kommer til at se så godt ud som muligt.
Det store spørgsmål er hvor langt skal vi gå?
I mine øjne er der mange ting som spiller ind. Først og fremmest har det selvfølgelig meget at sige hvad billedet skal bruges til. Er det til brug i nyheds medier så er redigering selvfølgelig bandlyst. Portrætter er virkelig en grå zone, hvor langt skal man gå? Det skal jo gerne vise personen, men det er også en kunde som kan have ønsker, som måske strider imod hvad vi selv som fotograf normalt ville gøre.
Hvor langt går du? Hvor langt bør man gå?……………
Jeg faldt den anden dag over australske Sue Bryce’s hjemmeside. Hun er portræt fotograf og har base i Sidney.
På hendes hjemmeside har hun et før/efter galleri. Det viser hendes kunder som de er når de kommer og ved siden af det færdige foto. Nogen af dem er der ekstremt stor forskel på. Spørgsmålet er så om det er godt eller skidt.
Tag et kig og smid en kommentar herunder – hvad er din holdning? – er sådan et før/efter galleri en god ide? – er der gået for langt i forskønnelses processen?
https://suebryce.com/before_after.htm
Ja, det er et svært spørgsmål om, hvor meget man skal og ikke skal. Flere af Sue’s billeder vil jeg dog kalde model billeder, hvis det er portræt billeder, så syntes jeg hun har gjort for meget. Hvis det er model billeder, syntes jeg godt man kan tillade sig mere.
Når jeg selv tager portræt billeder, så fjerner jeg kun voldsomme urenheder i huden og jeg glatter jeg ikke huden ud. Hvis det er model billeder, så fjerner jeg de fleste urenheder og glatter huden en smule, så den stadig ser rimelig naturlig ud.
Jeg skal aldrig sig aldrig, men jeg tror ikke jeg kommer til, ved hjælpe af liquify at ændre på en persons former, specielt ikke ved portræt billeder 🙂
Ja som Allan og du selv skriver er det et stort og svært spørgsmål.
min personlig holdning er at det er okay at fjerne urenheder og render under øjne, altså små ting. men mere syntes jeg ikke det skal være. tjekke Sue’s billeder ud, og på nogen af dem kunne jeg slet ikke genkende personerne og det er alt for meget redigering, for så føler jeg ikke mere at det er den samme person man har taget et billede af pga. man har redigeret det så meget at det nu bare er blevet til en “falsk” efterligning af personen..
Jeg ved godt hvordan mediet og mode magasinerne vil havde deres modeller til at se ud. og billederne der bliver taget er så utrolig smukke og fede! men de er jo ikke realistiske. så den mening jeg har er at det skader ikke at fjerne urenheder og rette nogle få ting, men jeg syntes ikke der skal gøres mere, for så bliver det så urealistisk.. specielt fordi at mange unge prøver at leve op til de billeder af de smukke men meget redigeret modeller.. fordi de tror at det er sådan de ser ud i virkelighede. 🙂
Super godt spørgsmål for resten! det er sådan noget aviserne burde dele med verden 😀
Jeg er personligt stor fan a Sue Bryce og hun bruger ikke Pphotoshop til meget andet end netop at rette lidt på exposure, farver og en anelse skin smoothing. Hun lægger vægt på at man skal kunne se rynker og fregner osv. Det, der gør at kvinderne ser så anderledes ud er primært 1) deres makeover – de får ordnet hår og professionel makeup som en del af deres pakke og det allervigtigste POSERING. Sue er mester i at posere kvinder, så de tager sig ud fra deres bedste side.
Og det er netop pointen med Sue’s fotografi: hun tager ikke “portrætbilleder” til brug for hjemmesider eller visitkort. Det hun sælger er oplevelsen, selvforkælelsen af at blive sminket og behandlet som fotomodel for en dag. Hun markedsfører bl.a. til den travle mor med 3 børn og fuldtidsarbejde, der aldrig har tid til at forkæle sig selv. Med en session hos sue bliver hun forkælet og kommer til at ligne en model-udgave af sig selv. Hun sælger drømmen. Billederne skal ikke trykkes i personalebladet på kundens arbejde, de skal nok heller ikke hænge hjemme i stuen -men måske i soveværelset eller i en hemmelig æske under sengen. Måske er det en gave til manden,men primært er det en gave til hende selv. Alle kvinder ønsker at se smukke ud og det ønske får de opfyldt af Sue Bryce.
I Danmark er vi meget optaget af at alt skal være så realistisk. Røvsygt;)
Jeg synes det er vidunderligt at fejre skønheden og fremkalde model-skønhed selv i almindelige kvinder, der vil nyde at få deres selvtillid boostet.
Har lige set en video hvor 4 ganske almindelige kvinder ser Sue’s billeder af dem for første gang, og det var utroligt rørende: de gispede og græd af glæde over at se sig selv på den måde. Og det hele er resultatet af gode gammeldags poseringsteknikker og ikke Photoshop.
Selvfølgelig gør makeup og styling samt lys meget, igen tvivl om det.
Der er nu heller ikke nogen tvivl om at der bliver lavet skin smoothing og cloning osv på hendes billeder.
Det ligger hun heller ikke skjul på, og der er heller ikke noget galt i det 🙂