Tilbage i starten af juli skrev jeg en længere gæste post over hos fotomalia drengene. Her skrev jeg lidt omkring udstyr både mit skifte fra Canon til Nikon, men i høj grad også omkring det at bruge for mange penge på udstyr.

Jeg ser ofte fotografer bruge alt for mange penge på udstyr og opgraderinger og ja jeg har selv været der….

Min tanke var at folk ville få meget mere ud af bruge nogen af de penge de normalt hælder i udstyr på at rejse, hyre en model, makeup artist eller hvad der passer til deres type fotografi.

I dag var jeg så en tur forbi kelbytraining, som du måske kender for deres undervisnings materiale. Her finder jeg en lille video med fotograf Zack Arias. Videoen går rigtig meget ud på det jeg også var inde på.

Zack køber billigt udstyr et gammel Canon 5D og et par faste objektiver i den billigere ende og lidt små ting. Der bliver altså kun brugt et mindre beløb på udstyr. Det næste træk er at rejse til New York og fotografere der i 2 dage.

Zack Arias - Kelbytraining - 5k Challenge

Zack Arias – Kelbytraining – 5k Challenge

 

Efter at have fotograferet på gaden i to dage tager Zack billederne med til en billede redaktør og får input på billederne. Selvom det ikke er ens egne billeder vil jeg mene man kan lære meget af det. Nogen af de billeder man selv ville droppe er måske de stærkeste billeder……

Kelbytraining er desværre en betalings service så for at se videoerne er du nød til at betale. Det er dog ikke så dyrt og du kan vælge imellem at subscribe i et år eller bare købe adgang til det ene kursus i 72 timer.

Jeg syntes det er lidt sjovt at han kommer omkring nogen af de samme tanker, som jeg selv har gået med. Desuden er der en ting eller to man kan lære af videoen, hvor især snakken med billede redaktøren er spændende.

https://kelbytraining.com/course/zarias_5k/