Canon har nu løftet sløret for deres næste kamera i den billig ende af skalaen. Kameraet hedder EOS 550D og afløser EOS 500D. Ud fra specifikationer ser det ud til Canon virkelig har kastet et godt kamera af sig.
Siden du sikkert er mest interesseret i at se hvad kameraet har at byde på kommer her nogle specifikationer.
Specifikationer:
- 18 Megapixel APS-C CMOS sensor
- DIGIC 4 processor med ISO 100-6400 (Udvidelse til 12800)
- 3.7 billeder i sekundet
- Full HD video optagelse med manuel kontrol og frit valg af frame rate
- 7.7cm (3.0”) 3:2 Clear View LCD med 1,040k dots
- iFCL lys målings system med 63-zoners dobbelt lags sensor
- Quick Control skærm for hurtigt skifte af settings.
- Eksponerings kompensation +/-5 stops.
- Mulighed for at sætte max værdi ved brug af Auto ISO
- Stik til ekstern mikrofon
- Film beskærings tilstand
- Eye-Fi forberedt
Som det kan ses er der tale om et lille men meget kompetent kamera. Canon EOS 550D er da også på rigtig mange punkter foran sin forgænger.
- Højere opløsning, 18MP CMOS sensor
- ISO 6400 som standard iso (12,800 som Hi iso)
- Nyt design, som indeholder knapper til liveview og video funktioner
- Mulighed for selv at sætte auto iso området
- Ny 63 zoners lys måling (iFCL) (kendt fra 7D)
- Skærm i 3:2 format med hele 1.040K dots
- Stærkt forbedret video funktionalitet
- Lidt hurtigere med 3.7 fps dog ser det ud til at bufferen kan holde færre billeder
- HDMI Kontrol
- SDXC understøttelse
Video
Det er dejligt at se at Canon har lukket op for alle mulighederne inden for video selv i et kamera i begynder klassen. Her er mulighed for både at vælge opløsning og framerate. Det gør kameraet brugbart for brugere både i US og EU.
Skærmen
Her er der virkelig sket noget nyt. Den største nyhed her er at skærmen har skiftet til 3:2 formatet. Det kan undre en at alle dslr kameraer ikke kommer med en skærm i dette format. De billeder kameraerne laver er i 3:2 formatet hvilket indtil nu har betydet at man kun ser et beskåret billede på skærmen eller sorte barer omkring billedet.
Nu passer formatet og lad os da endelig håbe at Canon vil overføre dette til alle deres modeller, og at andre producenter vil tage ved lære.
Opløsning er nu oppe på hele 1.040K dots imod det 920k dots vi har set indtil nu. Den højere opløsning ville jeg da godt have på mine kameraer som ligger et par klasser over 550D. Kom i gang Canon vi vil have disse forbedring i high-end modellerne også 🙂
Auto ISO
Canon giver nu mulighed for at sætte en max iso når man benytter auto iso. Der er altså mulighed for at ligge loft på så man ikke ender i det totale støj helvede. Denne forbedring gør i mine øjne auto iso til noget man rent faktisk kan bruge.
Samples
Download billedet i fuld størrelse
Download billedet i fuld størrelse
Priser:
Hus = 5.619,-
Hus+15-55 = 6.494,-
Hus+18-135 = 7.994,-
Hus+18-55+55-200 = 8.244,-
Pris taget fra Goecker’s hjemmeside 11/2-2010
*** UPDATE ***
Tjek også den opdaterede post med mange flere samples inkl. video sample.
Links:
DPreview – Canon 550D Beta galleri
Canon Web – Canon EOS 550D
Cannon EOS 550D ser meget interessant ud. Nogle råd til objektiver hvis jeg nu gerne vil have et godt makro, et til udendørsfotografering og et til indendørs (dårligt lys) med legende børn?
Hej Sven-Erik.
Hvis du virkelig vil gøre noget ud af macro skal du have et rigtig macro objektiv. Jeg bruger selv Canon EF 100mm Macro. Jeg har valgt ikke at opgradere til den nye L udgave med IS da prisen for mig er for høj i forhold til behovet. Jeg har også brugt Sigma’s 150mm macro og den er fuldt på højde med Canon’s så kommer lidt an på hvilken brændevide du gerne vil have.
Udendørs fotografering er jo et meget vidt begreb, så det er lidt svært at komme meget noget konkret her.
Indendørs til børn gælder det selvfølgelig om at få et objektiv med en stor blænde. Det vil klart være en fordel hvis du kan finde et der har F2.8 i hele zoom området. Desværre er de ikke i den billige ende. Du kan også vælge at tage en fast brændevide og komme længere ned end F2.8. Dog bliver din dybde skarphed så meget lille og du vil miste den fleksibilitet som zoomen giver dig.
Hvis du kan finde pengene laver Canon en super god zoom – Canon EF-S 17-55 F2.8 Den vil du fint kunne bruge både ude og inde. Du skal dog ikke regne med at fange en ørn i det fjerne da der ikke er tale om en tele.
Hej
Ganske kort. Er helt grøn hvad spejlrefleks angår…
—————————————————————————–
Bruges til:
– Situationer hvor der er høj fart, fly osv.
– Er meget interesseret i video funktionen, da jeg syntes at kombinationen af video og kamera er fedt. Vil det f.eks være godt til div. video optagelser, alt fra turist ferier til hverdags oplevelser?
– Alm. fotografering af fede situationer, altså sådan nogle øjeblikket der bare skal på billeder.
– Osse bare de gange hvor man går en tur (strand, skov, osv) hvor man “finder” og “skyder” gode/fede billeder.
—————————————————————————-
Ellers er jeg nysgerrig om jeg som helt grøn ville kunne få glæde af at købe et kit, eller købe hus og objektiv til istedet?
En sidste ting, vil der være nogen fordel i at forhandle sig til en god pris i fotograferinger (tænker København) eller om jeg lige så godt kan købe online?
Hilsen Ronni
ps. Har en kammerat der har stor interesse i fotografering osv. Så har mulighed for lidt support. =)
Med hensyn til video funktionen så er den ikke som på de fleste videoer kameraer. Du opnår klart de bedste resultater ved at fokusere manuelt hvilket selvfølgelig kræver lidt tilvending.
Kameraet er fint hurtigt nok til at fastfryse action, men det er selvfølgelig begrænset hvor mange billeder du for i sekundet. Dog er det til enhver tid bedre end et kompakt kamera.
Kit eller ikke er jo meget op til en selv. Hvis man ikke vælger kit løsningen bliver det typisk noget dyrere kvaliteten bliver dog ofte bedre.
Jeg ville nok vælge at købe huset alene også finde en fornuftig all round zoom i området ca. 18-200mm.
Træk endelig på din kammerat også og overvej at købe samme kamera system som ham da i så har mulighed for at låne udstyr hos hinanden.
Hej
Jeg er i tvivl om jeg skal have Canon EOS 550D eller Canon EOS 500D. Det er en pris forskel på omkring 1500 kr. og jeg ved ikke om jeg skal invisere beløbet i at købe Canon EOS 550D eller i at købe Canon EOS 500D + en ekstra objektiv for de 1500. jeg skal sige at jeg er alm. kamera bruger.
mvh.
Behrouz
Hej Theis
29.04.2011
Jeg sidder i Holstebro og læser med interesse dine vurderinger og udtalelser om Nikon D7000. Har du lavet en tilsvarende test af Canon EOS 550D? Grunden til at jeg spørger er at jeg står for at købe et ny DSLR kamera og jeg ved hvilken af de to jeg bør koncentrere mig om, vil lige indskyde at video-delen er ikke den vigtigste for mig og menuerne kommer for mit vedkommende ud på det samme da jeg skal lære dem begge fra bunden af, og alligevel? regner med at investere 10′-12′ DKK i kamera og en linse (18-(135/150)f/3,5-5,6).
Lider af valgets kvaler, kan du hjælpe mig lidt på vej???
Mvh.
Vestergaard
Hej V,
jeg har ikke lavet en test som denne af 550D nej.
Hvis du har de 12k og invisterer i det så ville jeg ikke vælge 550D eller D7000.
Har du de penge at bruge så ville jeg helt sikkert vælge et Canon 7D. Helt anden kvalitet meget bedre hus og funktioner. En helt anden verden end de to intro huse.
http://www.kamerashop.dk/product/canon-eos-7d-m-18-135mm-f-3-5-5-6-is-3814b037/
Hej theis..
Jeg har et spørgsmål. Jeg har lige haft konfirmation og har fået en masse penege.. Og har valgt og købe et rigtig godt kamera for nogle af pengene. Men er det et kamera for en 15 årrig?..
KK det er kan sagtens være et kamera for en 15 årig. Det kommer helt an på hvor meget du vil fotografere. Hvis du primært skal have et kamera til fester og ferie så kan et godt kompakt kamera måske være et bedre valg.
Selvom 550D eller afløseren 600D ikke er så stort er det stadig væsentlig større end et kompakt kamera.
Så start med at finde ud af hvordan du vil bruge kameraet det er meget afgørende for dit valg.