Canon EOS R5 

Spejlrefleks markedet er under alvorligt pres og nu deltager Canon også i presset. Canon EOS R5 er det første rigtig seriøse spejlløse kamera fra Canon og seriøst det er det. 

Der er vist efterhånden ingen tvivl om at branchen bevæger sig mod et skifte fra dslr til mirrorless, og når man bruger R5 kan man efterhånden godt forstå hvorfor. Det er dog ikke alt der er røde roser og romantik for R5 har også sine udfordringer. Læs eller se med her og bliv klogere på mine erfaringer med R5.

Specifikationer

  • 45 Megapixel
  • 8k Video 
  • 4k Video med 120fps
  • IBIS – indbygget billedestabilisering
  • ISO 100 – 51.200
  • 5.940 AF punkter
  • Dual kort slot
  • Indbygget WiFi og Bluetooth
  • 5,76 millioner punkts EVF
  • 12 Billeder i sekundet
  • 20 Billeder i sekundet med elektronisk lukker

Review af Canon EOS R5

Canon EOS R5 – Review

Canon Danmark har været så venlig at låne mig et R5 til test sammen med et RF24-70 F2.8 og en RF85 F1.2

Hvad er det så lige man gør når man skal teste et kamera. Ja man bruger det selvfølgelig! Der findes en del test rundt omkring, som fokusere på at tage billeder af testark og murstensvægge.

Sådan er denne test ikke og der er heller ikke brugt stopur eller lommeregner. Til gengæld er kameraet blevet brugt. Jeg har brugt det, som mit primære kamera i mit arbejde, som fotograf.

Det er blevet brugt til portrætter, familie, mode, street og meget mere.

Så testen her er baseret på mine oplevelser med brugen af R5 i den virkelige verden.

Canon EOS R5 – Test / review

Canon EOS R5 – Ergonomi og opbygning

Lad mig starte med at sige at Canon EOS R5 virker rigtig godt at få i hånden. Det virker solidt bygget og til at være kvalitet, som jeg ikke vil være bange for at bruge, heller ikke mit professionelle arbejde. 

Hvis man kender Canon’s 5D serie så vil kameraet på mange måde virke bekendt og være nemt at skifte over til. 

Vippeskærm

Der er kommet en vippeskærm på kameraet. Den kan man være både for og imod. Jeg syntes den virker ret fint til mit brug. Den kan dog godt være lidt mere bøvlet end den skærm vi ser på andre kameraer. Skal du bruge en lav vinkel så skal skærmen vippes helt ud, hvor man på andre kan vippe den hvor den er. Det driller mig også lidt at skærmen ikke går helt op i ret vinkel, men lige mangler et par grader. Det er dog ikke en dealbreaker for mig da skærmen generelt er god. 

Canon EOS R5 - Flip - Vippe skærm

Canon EOS R5 – Flip – Vippe skærm

Touchbar / Joystick

På Canon EOS R prøvede Canon noget nyt med en touchbar ved tommelfinger kontrollen. Jeg kan med glæde sige at de har lyttet og at denne er væk igen. R5 har et langt mere brugbart joystick som vi normalt kender det. 

En del af skærmen kan man også bruge til f.eks. at vælge sit fokuspunkt. Det virker langt bedre end den gamle touchbar og det er hurtigere at flytte AF punktet på den måde end med joysticket. 

Canon EOS R5 - Bagside med joystik og scroll hjul

Canon EOS R5 – Bagside med joystik og scroll hjul

Hukommelseskort

Canon har været så fornuftig at give R5 to kort slot. Der er derfor mulighed for at tage backup i huset, hvilket mange professionelle og amatører helt sikkert vil sætte pris på.

Desværre lider Canon som andre producenter lidt under den der frygt med at gå all in på de nye og bedre kort. 

De har derfor valgt at lave R5 med et CFexpress slot og et SD slot. Du skal altså have to forskellige kort i tasken hvilket jo er lidt øv. 

De to forskellige kort giver også en begrænsning i forhold til bufferen. Hvis du kører med to kort og kører backup til kort to, så går kameraet ned på SD kortets hastighed. Det betyder at der går kortere tid inden din ellers gode buffer bliver fyldt. 

Q-Menu

Som på flere andre kameraer så har R5 også en Q-menu (quick menu) desværre er denne hos Canon ikke helt så fleksibel. Der er nogle gode punkter i menuen, men det er ikke muligt at tilpasse den. 

For mig giver det super god mening selv at kunne vælge hvad der skal være i menuen. Især hvis det kan være afhængigt af hvad kameraet er indstillet til. 

Jeg vil gerne have nogle ting ved still fotografering og andre ting ved video. Så en større kontrol her havde været at foretrække.  

Ergonomi konklusion

Generelt set så er der ingen tvivl at R5 har en rigtig god ergonomi og opbygning. Det ligger godt i hånden og knapperne er de rigtige steder. Både for mig som ikke skyder Canon til dagligt og for brugere som kender systemet. 

Der er plads til nogle forbedringer og der er små ting jeg gerne havde set anderledes, men det er med tryk på små.
Det er i mine øjne også et stort plus at Canon understøtter deres ældre batterier. Så har du allerede et 5D kameraet så kan batterierne fra dette også bruges i R5. 

Billedkvalitet fra Canon EOS R5

Moderne kameraer er i dag ved at være så gode at billedkvalitet næsten ikke er noget vi skal bekymre os om.

Canon EOS R5 er ikke nogen undtagelse. Billedkvaliteten er super god. Farverne står flot og præcist og har kun de typiske udfordringer med bestemte toner. 

Dynamisk omfang er et punkt som jeg personligt tidligere har været ked af på Canon kameraer. Jeg har altid følt jeg havde meget mere at rykke med på Nikon og Sony. R5 tager et stort skridt frem af og Canon er nu næsten på bølgelængde med konkurrenterne. 

Det er kun når vi er ude i ekstremerne og skubber filen rigtig meget at jeg ser en mærkbar forskel. Hvis jeg presser en fil 4+ stops så begynder skyggerne at falde fra hinanden i en højere grad end hos konkurrenterne. Så vi snakker virkelig i ekstremer da du helst ikke skulle ramme 4 stops ved siden af 🙂

Test af Canon EOS R5

Test af Canon EOS R5

Skarpheden i filerne fra R5 fejler så absolut ikke noget. Det er klart at jeg har haft godt glas på kameraet, som selvfølgelig har en betydning. Der er dog ingen tvivl om at sensoren har en god opløsning og alt står rigtig flot. 

ISO gør det på R5 også rigtig godt. Det er klart at der ikke er tale om et high iso monster når man tager opløsningen med 45 mp med i betragtning. Når det er sagt så gør R5 det super godt og der er i mine øjne ingen problemer med at skyde på højere værdier som 3200-4000. Det er klart at det ikke ser ud som iso 100, men det står godt og støjen bliver ikke grim.
Støjen har klart en film fornemmelse mere end et digitalt støj banding helvede. 

Som altid så er det vigtigere at naile din eksponering hvis du skyder på højere iso da filerne ikke kan presses nær så meget inden de falder fra hinanden. 

Video billedkvaliteten er også super fin og nem at arbejde med. Bruger man log formatet er der noget at trække i og det er relativt nemt at ramme et godt look i redigering. 

Canon EOS R5 - kamera test

Canon EOS R5 – kamera test

Canon R5 Autofokus

Så kommer vi det punkt der skiller fårene fra bukkene nemlig AF. I mine øjne har det været et af de helt store målepunkter på de nye spejlløse kameraer de sidste år. 

Sony har i længere tid haft en ret klar føring over både Nikon og Canon. Spørgsmålet er så om R5 kan ændre på dette. Svaret er at det kan den faktisk. Canon har taget et virkelig stort skridt med hensyn til AF og Eye AF. Jeg vil ikke sige at de har overhalet Sony, men de har hentet virkelig meget ind på dem. 

Som jeg ser det, er AF nu så tæt imellem Canon og Sony at det nok lige så meget afhænger af hvilket system du er vant til at bruge eller en helt specifikke situation. 

Det virker med andre ord skide godt og rammer bare præcist. AF på R5 er et kæmpe skridt frem i forhold til at de tidligere R kameraer fra Canon. 

Canon mirrorless test R5

Canon mirrorless test R5

Det er ikke kun mere præcist men også en hurtigere og tracking virker virkelig godt. I langt de fleste tilfælde vil jeg bruge tracking og kun få gange har jeg haft brug for at slå over. 

Jeg ville ønske at mine Nikon huse var bare lidt tættere på i den her sammenligning, men de halter håbløst bagefter desværre. 

Animal tracking er ikke det jeg har brugt mest, men jeg har testet det og det virkede til at performe super fint. Jeg ville dog ønske at Canon skiftede AF ikonet når man skiftede mode. Forsøger man at fotografere mennesker når Eye AF står til dyr giver det ikke så gode resultater og det havde været fedt nemt at kunne se hvilken mode kameraet var indstillet til. 

Super tracking Eye AF på Canon EOS R5

Super tracking Eye AF på Canon EOS R5

Økosystemet omkring Canon EOS R5

Står man og skal ud og handle kamera så er der selvfølgelig rigtig mange ting der påvirker ens valg. Selvfølgelig skal kameraet være godt, men alt det omkring skal også ramme. 

Canon er gået i gang med deres nye RF mount og har allerede lanceret en lang række rigtig lækre objektiver. Der er flere på vej og der er ingen tvivl om at Canon fokusere på mirrorless. 

Skal du ud og handle de nye objektiver med den røde ring er de dog ikke ligefrem billige og det er nok her Canon lige nu kan have en lille udfordring. 

Skulle jeg ud og have system fra bunden af eller skifte mit Nikon ud så ville Canon og Sony være det jeg kiggede på. Her vinder Sony på objektiv fronten. De har været i gang med spejlløst en del længere og har inviteret Sigma og Tamron ind i varmen. 

Det betyder at der er en lang række billigere, men super gode objektiver at vælge imellem. 

Når det er sagt så er jeg ret overbevist om at både Sigma og Tamron er på vej med objektiver til Canon’s RF system. Forhåbentlig ser vi dem på markedet allerede her i 2021.

Canon EOS R5 testet ved bryllup

Canon EOS R5 testet ved bryllup

Canon EOS R5 – konklusion

Så er det tid til at fælde en dom over Canon’s nye skud på stammen. Kort sagt så er det et skide godt kamera og skal du bruge et Canon kamera så er det bare køb køb køb. 

Det virker og giver nogle flotte resultater med en sikker autofokus og i en pakke der er nem at arbejde med. Canon har virkelig taget giant leap ind i det spejlløse marked. 

Når vi for flere objektiver på banen både fra Canon selv, men også Sigma og Tamron så bliver det meget svært at komme uden om Canon’s R5. 

Undtagelsen er video delen! Det ser godt ud og det virker, lige indtil det ikke gør mere. Varme problemet er en ting man skal være opmærksom på hvis man laver video. For mange vil det ikke været et problem, men det er en faktor som man ikke skal overse. Hvis man ønsker at arbejde med 8k eller det vildeste 4k så er R5 måske ikke det sikreste valg.

Når det er sagt så godt gået Canon.

Canon EOS R5 – Test billede galleri