Nyt fra Canon – R1 og R5 Mark II
Så skal jeg ellers lige love for at Canon fik kastet ferie nøkkerne af sig og har udgivet to af de nok mest ventede kameraer i meget lang tid.
Canon EOS R1 bliver det første i1’er serien til at ramme RF platformen og det ser ud til at at være et bæst af performance målrettet de professionelle fotografer, primært indenfor sport og nyhedsmedier.
Canon EOS R5 Mark II er uden tvivl målrettet hybrid fotografen, som både skal arbejde med still og video. Der er dog ingen tvivl om at det vil blive en arbejdshest for rigtig rigtig mange fotografer. Vi må håbe at Canon har fået sparket godt gang i produktionen og kan følge med efterspørgslen.
Canon EOS R1
Canon EOS R1 – Specifikationer
Canon EOS R1 bliver det første RF kamera til at gå op i den helt store klasse og bygger videre på hvad Canon skabte med deres 1Dx serie. Samtidig med at samle alt det gode fra Canon’s andre R kameraer.
Der er ingen tvivl om at kameraet er målrettet de professionelle fotograf særligt inden for sport og presse.
Specifikationerne som jo nok er dem du kommer efter kan du se lige her 🙂
- Sensor: Bagbelyst, stablet fullframe-sensor med 24,2 Megapixel opløsning.
- Pre-continuous-optagelse: Op til 20 billeder.
- Kontinuerlig optagelseshastighed: 40 billeder/sekund (brugertilpasbar).
- Elektronisk søger: 9,44 mio. punkter uden blackout.
- Ny DIGIC Accelerator-processor: Accelerated Capture og opsaling i kameraet med Neural Network-støjreduktion.
- Integreret lodret greb
- Action Priority
- Forbedret Eye-control
- AF Fokus ned til -7,5 EV – AF-punkter af krydstypen
- 2-trins AF-ON-knap
- Autofokus: Dual Pixel Intelligent AF med prioritering af registrerede mennesker.
- Billedstabilisering: Op til 8,5-stops billedstabilisering.
- 6k 60p RAW med 4k-video ved op til 120 fps og 60 oversamplet fra 6k
- Wi-Fi 6E, indbygget 2,5 Gbps Ethernet og Dual-band FTP-overførsel
Canon EOS R1 – Billedgalleri
Canon EOS R5 Mark II
Canon EOS R5 Mark II – Specifikationer
Canon EOS R5 Mark II bliver i mine øjne nok den store sællert her og vi må virkelig håbe at Canon har formået at få gang i produktionen så folk faktisk kan få finger i kameraet uden lange ventetider.
Canon R5 som forgængeren har været en kæmpe succes for Canon og er et fantastisk kamera. Jeg har selv 2 stk og de gør det fantastisk i mit arbejde som fotograf inden for utrolig mange forskellige områder.
Her er specifikationerne på det nye Canon EOS R5 Mark II.
- Bagbelyst, stablet fullframe-sensor med 45 Megapixel opløsning
- Pre-continuous-optagelse op til 15 billeder
- 30 billeder/sek.
- Brugertilpasbar kontinuerlig optagelseshastighed
- Elektronisk søger med 5,76 mio. punkter uden blackout
- Ny DIGIC Accelerator-processor & Accelerated Capture
- Opskalering i kameraet og Neural Network-støjreduktion
- Forskellige muligheder for greb, med forskellige funktioner
- Dual Pixel Intelligent AF – Prioritering af registrerede mennesker
- Action Priority
- Fokus ned til -6,5 EV
- Forbedret Eye-control AF
- Op til 8,5-stops billedstabilisering
- 8K 60p RAW med 4K-video ved op til 120p Ekstra kompatibilitet med EOS VR-system
- Wi-Fi 6E
Canon EOS R5 Mark II – Billedgalleri
Pris og tilgængelighed
Canon EOS R5 Mark II bliver det første kamera til at lande herhjemme og levering er sat til at starte 20. august 2024
Den vejledende pris bliver 37.699,- inkl. moms
Canon EOS R1 er sat til at have levering i november 2024 – der er ikke sat en præcis dato.
Den vejledende pris bliver 59.299,- inkl. moms.
Læg en kommentar