Så er det tid til flere fitness portrætter og igen er det seje Mette der står model.
Billederne her er fotograferet hos Herning Crossfit.
Det er et fantastisk fitnesscenter med masser af plads, godt udstyr og en venlig atmosfære.
Mette er personlig træner og arbejder både med crossfit og andre træningsformer. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Mette om at skabe disse foto i de fede lidt rå crossfit omgivelser.
Billederne her er fotograferet i den store træningssal hvor der typisk afholdes WOD (Work Out of the Day).
Vi samlede en bunke af de store medicinbolde, som bruges i træningen. Jeg brugte dem som rekvisit på billedet og lod Mette sidde på dem. Da balancen var på plads var det nemt for stadig at for nogle forskellige poseringer.
Mette fandt et bånd som hun begyndte at vikle omkring hånden. Det giver en følelse af action og at der sker noget. Det er nemt at forestille sig hun sætter sig på boldene i en pause, mens hun gør klar til næste del af sin træning.
Lyset jeg har brugt til fotografering af disse billeder er ret simpelt. Jeg har udelukket det naturlige lys i lokalet ved hjælp af indstillingerne på kameraet.
Lyset kommer altså udelukkende fra den flash jeg benytter. Det er et hårdt og kontrastfyldt lys, som jeg fæler passer godt til crossfit delen.
Læg en kommentar