Som du sikkert har opdaget har der i noget tid været en beta udgave ude af den kommende Adobe Photoshop Lightroom 3. Adobe har nu gjort det muligt at downloade Beta 2 af Lightroom 3. Denne udgave indeholder en del forbedringer og der er vist ingen tvivl om at vi nærmer os et færdigt produkt.
Spørgsmålet er så selvfølgelig hvad er er der sket af nye ting i Lightroom 3 beta 2 – her følger en lille gennemgang.
Tethered skydning
Ja det er nu blevet muligt at fotografere direkte til Lightroom 3. Mange fotografer bruger denne funktion så de har mulighed for at vurdere deres billeder på en ordentlig skærm. De fleste Canon og Nikon kamera skulle være understøttet.
Develope modulet
Develope modulet som er den del af Lightroom hvor selve billede behandlingen finder sted har også fået en opgradering.
I den første beta udgave kunne man se at der var støj reducering på vej. Nu er der blevet lukket op for luminance slideren. Denne funktion er i mine øjne super dejlig at have og det fungerer faktisk rimelig godt.
I beta 1 blev der indført en nye måde hvorpå post crop vignet virkede. Det er i beta 2 blevet muligt at vælge den gamle metode, selvom jeg har meget svært ved at se hvorfor man skulle gøre dette 🙂
Det er nu muligt at skifte imellem landskab og højformat i crop mode med et simpelt tryk på “x”.
En super fed ting der også er tilføjet er point curve. Du har altså nu mulighed for at bruge curves i Lightroom fuldt på højde med dem du normalt har i Photoshop. Dejligt at have fuldt kontrol og en ting jeg ofte har bandet lidt over manglen på i tidligere versioner af Lightroom.
Import
Lightroom 3 beta 1 bød på en helt ny løsning til import af billeder. Adobe har nu pillet lidt ved den og gjort den endnu bedre.
En super ting er at Lightroom nu har mulighed for at importere video. Lad mig lige sige at det var sgu også på tide. Jeg bruger normalt Lightroom til at tømme mine hukommelses kort. Det har derfor været et stort irritations moment at kunne tømme billeder ud i Lightroom og derefter at skulle bruge en anden løsning for at få gemt video klip.
I beta 1 var import vinduet ofte meget tungt. Det skyldes at alle de små previews skulle loades. Det er der nu også lavet om på så du meget hurtigere kan komme i gang med at importere.
Den kompakte udgave har fået flere funktioner og det heldigvis blevet noget nemmere at vælge den rigtige mappe man vil importere til.
Library modulet
Her er der også blevet plads til forbedringer. Den største er helt klart hastigheden. Det har indtil nu været utrolig træls at skulle scrolle rundt i sine billeder. Det var især gældende hvis du havde mapper med et stort antal billeder. Det er blevet gjort noget hurtigere og reagere noget bedre.
Som nævnt under import kan vi nu for video filer ind i Lightroom. Når de vises er der et lille ikon over thumbnailen og det er muligt at se hvor langt klippet er. Lightroom kan stadig ikke afspille video, men det er muligt at afspille videoen med din standard video afspiller direkte fra Lightroom.
Det blev i beta 1 muligt at uploade til flickr, som de fleste jo nok kender, direkte fra Lightroom. Denne funktion er også blevet forbedret lidt da det nu er muligt at vælge hvilken størrelse billederne skal have før de uploades.
Vandmærke
Her er det gud ske tak og lov blevet muligt at sætte en afstand fra kanten af billedet hvor ens vandmærke skal befinde sig. Det er altså blevet meget nemmere at placere vandmærket nederst i det ene hjørne.
Der er endnu flere gode nyheder at hente for det er nu også muligt at lade vandmærke størrelsen tilpasse sig automatisk ud fra billedets størrelse.
Hvis du bruger almindelig tekst som vandmærke er det nu muligt at lave skygge på teksten. Dette kan dog pt. ikke lade sig gøre i Windows versionen – det er forhåbentligt på vej.
Slideshow modulet
En super irriterende ting ved slideshow funktionen indtil nu har været problemer med afspilning. Ofte ville slideshowet stalle og gå mere eller mindre i stå fordi billederne ikke var klar. Det er nu muligt at hakke et lille flueben af som bevirker at Lightroom klargør billederne før slideshowet startes.
Det er også blevet muligt at tilføje et vandmærke på slideshowet hvilket jo giver fin mening da det bliver mere og mere almindeligt at levere et slideshow til en kunde.
Print modulet
Her er der ikke sket det hele ville, men der er tilføjet en rotate to fit og rotate cell funktion. Det er desuden blevet muligt at printe i helt op til 720ppi.
Lidt video fra den nye version
Terry White har allerede brugt lidt tid på at rode med den nye version og har lagt en lille video op som viser nogen af de nye ting.
Smut forbi hans blog og tag et kig.
Download
Har du mod på at prøve den nye version af så smut over på Adobe labs og download den nu.
Adobe Labs – Lightroom 3 Beta 2 – download
[…] lige linke til at par de steder hvor du kan læse mere:Theis Poulsen har skrevet om den på dansk, herAdobes egen blog post herNår man skriver om et af de vigtigste værktøjer som fotograf, nemlig […]