Så siger kalenderen 2011 og et nyt år er gået i gang. Et år hvor vi forhåbentlig alle sammen skal lære en masse. Årets første post kommer lidt sent, men jeg har holdt lidt fri og oven i det haft rigtig travlt.
Hvis du fulgte med i min blog i december har du helt sikkert set nogen af mine billeder med Cecilie og Matilde. De har været i den bløde efterårs stil. Nu er det tid til noget helt andet med samme model.
Billedet her er skudt samme dag som de andre efterårs billeder. Mørket falder jo desværre hurtigt om efteråret og vi skulle have så meget som muligt ud af dagen. Det betød at vi forsatte fotograferingen, også selvom vi knapt kunne se en hånd for os.
Læs videre og bliv klog på hvordan billedet herunder er lavet.
Billedet er som sagt skudt i nærmest totalt mørke på en efterårs dag. Lyset er som du allerede har regnet ud flash. Der er kun brugt en flash så der er tale om et one light portræt. Udover det har jeg brugt en reflektor – du kan se opstillingen i lys diagrammet herunder.
Softboxen er placeret lidt til højre for kameraet over modelen og peger skråt ned imod hende. Til venstre for kameraet er en reflektor som giver en lille smule fill til skygge siden.
Flashen er en lille Speedlite 580EXII i en Lastolite softbox på 60×60 cm. Der er altså ikke tale om de store dyre strobes. Den lille softbox er med til at holde lyset koncentreret og give et super kontrast fuldt billede.
Den lille softbox med et lys, som kan styres præcist, gjorde det muligt at holde baggrunden mørk. Havde jeg valgt en paraply til denne opgave var sivene i baggrund blevet lyst meget mere op.
Flashen blev udløst af mine trofaste pocketwizards – jeg valgte at kører manuel og ikke bruge ttl. Den svage belysning ville have gjort det svært for ttl løsningen. Ved at kører manuel sikrede jeg mig også at alle eksponeringer var ens.
Billedet er skudt med Canon EOS 1Ds Mark III og Canon EF 24-70L F2.8 @ 67 mm.
Lukketid: 1/125 sek.
Blænde: F5
ISO: 200
Håber det var svar på alle spørgsmål, hvis ikke så smid endelig en kommentar.
Var dette indlæg noget du kunne bruge så følg mig på Facebook og bliv opdateret når der kommer nyt på bloggen.
Rigtigt flot portræt, og lækkert lys!
Er helt vild med din retouchering, hvilke metoder bruger du til et billede som dette?
🙂
Super portræt!
Hvor langt er modellen fra baggrunden?
Skød du flashen af med fuld power?
Modellen står her meget tæt på baggrunden – vi snakker cm hun rører næsten ved den.
Jeg kan ikke huske hvad power flashen stod på men set ud fra at jeg kørte F5 så har den ikke stået på full power det er helt sikkert 🙂
Som de andre siger, rigtig flot billede!
Jeg er stadig ret grøn inden for fotografering, og bliver ret imponeret over sådanne billeder! Nogle gange kunne jeg bare godt tænke mig at se hvordan det så ud, ud af kameraet, uden nogen form for redigering!! Også gerne hvordan du så efterfølgene kommer frem til sådan et resultat i din redigering!
Jeg kan rigtig godt lide efterredigeringen, hvor jeg fornemmer at farverne er trukket lidt ud af billedet. Det syntes jeg sammen med lyset giver en god fokus på modellen 🙂
Tak for jeres kommentarer.
Med hensyn til efterbehandling så er det primært justering af kontrast og farver. Det gør jeg i langt de fleste tilfælde med nogle curves adjustment lag.
Som Allan er inde på er der også trukket lidt farve ud af billedet. Det er gjort ved at lave et sort/hvid gradient lag og sænke opacity på det.
VAUW!