Hvis man følger lidt med i hvad der sker på den danske foto “scene” så er det nok ikke gået en forbi at der blev afholdt et stort meetup i København. Arrangementet var for alle interesserede fotograf, modeller og makeup artister.

Jeg hoppede i bilen kørte en tur fra Jylland til Sjælland for at skyde lidt og møde nogle spændende mennesker.

For midt vedkommende blev det vist mest til snakken på dagen. Lidt skulle der jo fotograferes og billedet af den skønne Stine herunder er et resultat fra dagen.

lys-tutorial-model-mode

lys-tutorial-model-mode

Turen var lang og bilen fyldt så jeg havde ikke pakket det helt store udstyr ned. Billedet er lavet ved hjælp af to speedlites – husk det er ikke altid udstyr det kommer an på 🙂

Her er et lille diagram over opsætningen.

Lys tutorial - diagram - opsætning

Lys tutorial – diagram – opsætning

Der er til billedet brugt 2 stk. Canon speedlites. Hoved lyset kommer fra en Canon 430EXII i en Lastolite eazy softbox. Softboxen er placeret foran og over modellen og peger ned imod hende.

Bag modellen er der en væg af plexiglas som er malet og rigtig beskidt. På den anden side af væggen er der en Canon 580EXII speedlite uden nogen form for modifier.

Hvis flashen bag modellen ikke var tændt ville baggrunden dø meget ud og ikke have den klare effekt, som den har i billedet.

De to flash er udløst med PocketWizards radio triggere. Lokalet der blev arbejdet i var meget mørkt og derfor har jeg valgt at styre flashene manuelt og ikke lade Canon’s ETTL blande sig.

Faktisk var det så mørkt at kameraet havde meget svært ved at stille skarpt. Jeg fik hjælp af Christian som stod med en telefon tæt på modellen for at sikre at der var lys nok til at fange fokus.

Jørgen som agerede VAL (Voice activated lightstand) skal også have en stor tak. Han stod med stativet over hovedet mens jeg skød løs. Det er altid sundt at komme på photoshoot nu fik han jo trænet og kan spare turen i motionscenteret 🙂

Billedet er skudt med et Canon EOS 1Ds Mark III og et  Canon 85L F1.2 objektiv.

Lukketid: 1/200
Blænde: F2.5
ISO: 100

Udstyr er ikke alt og billedet her viser fint at du ikke har behov for et kæmpe flash anlæg for at lave et fornuftigt billede. Det er bedste udstyr er det du har så kom i gang med at bruge det 🙂

Vil du lærer mere så kig forbi mine andre lys tutorials 🙂

Husk og følg med på min Facebook page… der kommer ting der som ikke dukker op på bloggen…..