Jeg var for efterhånden en del tid siden ude til en dansk udgave af en mini comic con. Hvis du ikke allerede ved hvad comic con er så kan google helt sikkert hjælpe med detaljerne. Kort fortalt er det for fans af tegneserier og hele universet omkring dette.
I Herning bliver der afholdt en, når man sammenligner med udlandet, lille comic con. Alligevel møder der en del mennesker op og rigtig mange af dem gør utrolig meget ud af deres udklædning. I den forbindelse var jeg, som fotograf draget til stedet for at prøve og nappe et par billeder.
Det var meget svært med baggrund, men jeg fik sammen med en anden fotograf alligevel stillet lidt op så vi kunne skyde noget. Min tanke var hele tiden at det var noget som skulle fritlægges og arbejdes kreativt med. Stedet bød på ingen måde på noget spændende så af virkelig baggrund var der ikke noget at arbejde med.
Nu har jeg så brugt en del tid i Adobe Photoshop og har fået lavet et par billeder fra dagen, det første kan du se herunder.
Som du sikkert kan regne ud så er der en hel del arbejde bag et billede som dette. Original billedet er af den seje unge dame i det meget blærede kostume. Originalt billedet kan du se her. Det er skudt med Nikon D800e og Nikon 70-200mm F2.8 VR II.
Selvom jeg har trukket min lag palette i photoshop så stor som muligt er det desværre stadig ikke nok til at vise alle layers, men det giver da et indblik i at der er en del af dem.
Der går en del arbejde i et billede som dette, men det er også rigtig spændende og udfordrende at bruge photoshop på denne måde. Langt det meste af mit arbejde i photoshop er normal retouch på billeder. Her kræves andre værktøjer og nogle kreative tanker.
Det er altid godt at udfordre sig selv og lave noget andet end man normalt gør, det kunne jo ske man lærte noget af det 🙂
Jeg vil inden så længe følge op med et billede af en anden sej gut……
Lækkert billede Theis, jeg syntes nu også du er startet med et godt billede, en meget speciel og flot udklædning. Men der er da sket en del mod det endelig billede 🙂
Ja det var super fedt lavet ingen tvivl om det og stor respekt på dem der bruger så lang tid på det.
[…] har tidligere vist et billede fra comic con i Herning, som jeg var ude til som fotograf. I det indlæg lovede jeg også at vise flere billeder fra den […]
Hejsa! Utroligt smukt arbejde du har fået lavet over vores rustning! Vi blev helt forbavsede over at se det ved et tilfælde her til aften!!
Er det muligt for os at bruge billedet på vores side? http://www.facebook.com/rosesandboltshells?
Det er jo ret blæret – og vi vil meget gerne vise frem hvordan vores udstyr ser ud, efter en ‘ordentlig’ gang photoshop som denne 🙂
– Daniel Høgh/ Justina Sniukstaite
Hello! I’m the girl in the photo, if you want, you can tag Justina from Roses and Boltshells (https://www.facebook.com/RosesAndBoltshells) Sweet photoshop work! I love it! 🙂
Hejsa, I må selvfølgelig meget gerne bruge billedet på jeres facebook 🙂
Hvis i skal have lavet et print i høj opløsning så siger i til så finder vi ud af det 🙂